Søg

Ud over afgrunden med åbne øjne


Forfatter: J.M. Solstorm

Forlag: Muusmann

Udgivet: 2022

Bedømmelse: ♥ ♥ ♡ ♡ ♡ ♡

 

Ud over afgrunden med åbne øjne er en digtsamling af J.M. Solstorm og i øvrigt hans debut. Digtene er samfundskritiske med et særligt fokus på det digitale samfund og klimakrisen. Derudover berører digtene også emner som kærlighed og ensomhed. Som titlen indikerer omhandler digtene, hvordan vi mennesker er på vej ud over afgrunden fuldt ud bevidste om konsekvenserne af vores valg. Her oplevede jeg særligt et fokus på den digitale udvikling og den globale opvarmning som problematikker, Solstorm mener, vi som samfund (og måske menneskehed) tager for let på. Ved at sætte dagligdagens banaliteter overfor den potentielle dystopiske fremtid, formår Solstorm at fremstille vores hverdagsliv som nærmest meningsløst. Digtene er meget dystre, og jeg oplevede faktisk at blive decideret trist under læsningen. At fremstille min - og alle andres liv - på denne måde er provokerende, og jeg var heller ikke enig i alt, særligt er jeg uenig i det dystopiske verdens- og fremtidssyn. Selvfølgelig skal der være plads til håb og til at glædes over livet - også selvom der findes klimakrise og en hastig teknologisk udvikling. Hvad er det for et liv, hvis vi skal gå og være triste?

ZOMBIERNE KOMMER Algoritmerne i tarmene / fortæller mig hvad jeg har lyst til [...] / engang var vi bange / bange for den kunstige intelligens / der en dag ville / overtage verdensherredømmet / men det viser sig / at undergangen er kedelig / som corona-lockdowns / og / huslån

Nogle digte ramte mig og andre ramte mig ikke, og sådan er det jo ofte med digtsamlinger. Jeg fandt dog mest interesse i digtene, som berører vores digitale vaner. Digtene er også i varierende længder, og her fandt jeg de korte digte mest interessante. Nedenstående digt er et glimrende eksempel på et helt kort digt, som også er det digt, der ramte mig mest. Man behøver ikke en masse ord for at kunne komme ud med et budskab.

Se her sidder vi med bukkede hoveder og alteret i vores foldede hænder

Undervejs i digtsamlingen er tre digte med Solstorms egen håndskrift. Dette oplevede jeg som en anderledes detalje, men jeg havde desværre svært ved både at tyde skriften og meningen bag det håndskrevne. Det fik mig til at tænke på Michael Strunge, som i Skrigerne! (1980) afsluttede sin digtsamling med en række håndskrevne linjer. Strunge havde dog placeret teksten skråt og anderledes, hvilket gav det håndskrevne et særligt udtryk. Dette var dog ikke tilfældet i Solstorms digte, hvorfor jeg desværre ikke forstod formålet.

Undervejs i læsningen fik jeg en oplevelse af, at digtsamlingen ville for meget. Den berører, som tidligere nævnt, emner som kærlighed, ensomhed samt klima- og teknologiangst under et fælles tema omhandlende menneskets bevidste vej mod afgrunden. Jeg tror, digtsamlingen ville have fungeret bedre for mig og min læseoplevelse, hvis den havde været mere simpel og konkret - eksempelvis ved kun at omhandle enten klimakrisen eller teknologiudviklingen. Når digtene ville så meget på én gang, blev intet af det fulgt hundrede procent til dørs, og det er synd. Derudover var det også først ved digtsamlingens afslutning, at der kom antydningen af håb for fremtiden. Digtsamlingen afsluttes med ordene:

Vi er det uendelige potentiale der er noget på vej

Hermed bliver de dystopiske digte afsluttet med et lille håb. Dog er håbet ikke større, end at jeg sad tilbage og var trist til mode efter endt læsning. Hele digtsamlingen er gennemsyret af en dystopi og en manglende tro på fremtiden, som jeg finder utiltalende.

Jeg fandt de korte digte interessante og kunne godt lide sammenligningen med telefonen som et alter, man sidder med i hånden. De længere digte ramte mig dog ikke nævneværdigt, og enkelte digte forstod jeg desværre slet ikke betydningen bag. Jeg oplevede, at digtsamlingen ville for meget og det var ærgerligt. Til sidst vil jeg nævne, hvorledes digtsamlingen (rent fysisk) er den største, jeg har set. Det er en hardback, der måler 170 x 240 mm, og er derfor ikke specielt handy. Derudover fik jeg også tanken, at det korte lyriske format passer bedst til en mindre bog? Måske er det bare mig.


Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget (reklame).