Forfatter: Mikkel Guldager
Udgivet: 10/6 - 2021
Forlag: Brændpunkt
Bagsidetekst:
“Hvad får en ung mand til at svindle for millioner?”
Svindleren sigter skarpt på systemerne med en beretning om bipolar lykke og opslidende depressioner. Men mest af alt skildrer den, hvordan en ikke-diagnosticeret, ung mand med hang til økonomisk vinding formår at udnytte huller i lovgivningen, der stadig muliggør forbrydelser mod staten og fællesskabet.
Igennem en broget opvækst får Mikkel færten af penge gennem tvivlsomme handlinger, alt imens en psykisk lidelse uset ulmer under overfladen. Langsomt mister Mikkel sig selv i jagten på millionerne i selskab med de dyre drenge.
Fortællingen byder op til dans i et univers af storslået virksomhedssvindel, bedrageri og et heftigt begær efter luksus, stoffer og anerkendelse. Igennem psykologsamtaler, en anket retssag og konsultationer hos en aldrende psykiater afsløres ikke blot svindlens algoritme, men også den menneskelige pris for de forbrydelser, der danner romanens bagtæppe.”
Svindleren er forfatter Mikkel Guldagers tredje roman, og rammer lige ind i den populære bølge af autofiktive fortællinger. Som bagsideteksten fortæller, så omhandler Svindleren Guldagers alter ego “Mikkel Frost”, som fristes til livet i luksus på bekostning af økonomisk kriminalitet og et stofmisbrug. Jeg har altid haft stor respekt for forfattere, som vælger at bruge sig selv så meget i romanen, at værket går hen og bliver autofiktivt. Det er modigt og prisværdigt, at der findes folk derude, som har lyst og mod til at fortælle deres historie.
Fortællingen starter ud ved, at hovedpersonen, Mikkel Frost, er ved psykolog. Psykologsamtalen foregår i 2006 og her bliver Frosts fortid præsenteret gennem dialog. Senere i fortællingen, i 2009, er Frost til samtale med en retspsykiater, hvor fortællingen fortsætter gennem dialogerne. Jeg oplevede dette, som en god og anderledes måde at invitere læseren ind i hovedpersonens verden på. Jeg har ofte læst bøger, hvor man har fulgt hovedpersonen gennem barndommen, ungdommen og voksenlivet, og det er godt set af Guldager, at man i princippet pensler hele sit liv ud til en psykolog - så hvorfor ikke tage udgangspunkt dér? Jeg vil dog nævne, at jeg desværre ikke altid fandt disse dialoger realistiske. De længere beskrivelser var skrevet i et (til tider) formelt, velovervejet skriftsprog, som gjorde det svært for mig at blive hundrede procent investeret i dialogerne og fortællingen. Et eksempel kunne være nedenstående citat, som er skrevet som direkte tale i bogen under Frosts psykologsamtale.
“Jeg rettede på mit slips, skød brystet frem og fulgte efter ham. Midt i porten var der på venstre side en dør. Med indgraverede bogstaver stod der: IKS 10 A/S. Det kvadratiske messingskilt står så klart i min hukommelse som en nymåne på en stjerneklar himmel.”
Der hersker ingen tvivl om, at fortællingen er skrevet i et meget smukt sprog. Guldager har sans for ord og smukke beskrivelser. Person- og miljøbeskrivelserne er yderst detaljerede og jeg kunne se episoderne for mig under læsningen, hvilket har stor betydning for min læseoplevelse.
“Efter kort tid trængte en følelse sig på igen. Af at nogen holdt øje med mig. Jeg undersøgte først relativt roligt lokalet (...) Pludselig begyndte lydene fra gaden at forstyrre, og så bemærkede jeg en skygge glide ind bag jalousierne i bygningen overfor. Jeg blev ude af mig selv, for jeg var sikker på, at nogen enten aflyttede eller skyggede mig.”
Alt i alt faldt Svindleren desværre ikke i min smag. Bogen er, som tidligere nævnt, skrevet i et smukt og detaljeret sprog, men jeg havde foretrukket at fortællingen var beskrevet kronologisk og uden de mange dialoger. Jeg tror, at dette ville give det smukke sprog mulighed for at udfolde sig mere og samtidig gøre fortællingen lettere at forstå. Derudover oplevede jeg ikke, at der skete så meget i fortællingen, hvilket desværre gjorde den langtrukken for mig. Altså, formåede bogen ikke at få mig 100 procent investeret i fortællingen, men dette er naturligvis kun min subjektive oplevelse.
Er man derimod nysgerrig på hvordan et liv med en psykisk lidelse, økonomisk kriminalitet og et stofmisbrug kan se ud, kan bogen helt sikkert være noget for én. Hovedpersonen får diagnosen bipolar (som beskrevet på bogens bagsidetekst), og alle tanker og følelser omkring dette, er desuden skildret på en fin måde i bogen.
♥ ♥ ♡ ♡ ♡ ♡
2/6
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Brændpunkt