Forfatter: Sophie Souid
Illustrator: Emilia Rubæk
Udgivet: 4/4 - 2023
Forlag: Carlsen
Bedømmelse: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Sol over indre by og historien om en jahat er en charmerende børnebog og en selvstændig fortsættelse af den tidligere vellykkede bog, "Sol over indre by og historien om en ilder." Forfatteren, Sophie, og illustrator, Emilia, har formået at skabe (endnu) en finurlig, skøn og sjov fortælling, der med stor sandsynlighed vil fange børnenes interesse.
Historien følger pigen Sol, der bor sammen med sin mor i indre by. Sol er et donorbarn og har aldrig kendt sin far, men hun ved, at han ofte får skylden for en del. Sol drømmer om at besøge zoologisk have og komme i cirkus, men hendes mor afviser idéen på grund af regnvejr. I stedet foreslår moderen, at de hygger sig i sofaen foran fjernsynet, men det er Sol er ikke tilfreds med. Derfor begiver hun sig ned i baggården, og herfra starter hendes eventyr i jagten på en ja-hat.
Sol pruster. Og fnyser. Og tramper ud af stuen. For hun har det med nej, som hun har det med at blive friseret. Og nye sko, der klemmer. Og lakrids. Hun er helst fri.
Bogen er fyldt med farverige og detaljerede illustrationer, der nærmest fortæller deres egen historie. Ligesom i den foregående bog kan man dvæle ved de skønne tegninger, og hvis man kigger nøje efter, vil man opdage en ekstra historie gemt i illustrationerne - en mand på en noget problemfyldt jagt efter en kærlighedsgave.
"Sol over indre by og historien om en jahat" er en mangfoldig fortælling, der afspejler forfatterens og illustratorernes ønske om diversitet. Sol er et donorbarn, og hendes karakter er energisk og ligeglad med, hvad andre tænker om hende. Hun går ikke op i moderigtigt eller matchende tøj, og hun har en naturlig og realistisk figur. Undervejs i sin jagt efter en ja-hat besøger Sol blandt andet en hatteforretning, hvor hun lærer det vigtige ved både at kunne sige ja og nej. Da Sol ikke har råd til dén hat, hun har forudset sig i forretningen, hjælper hatte-sælgeren hende med at lave en avishat, som Sol døber "solhat". Det særlige ved en solhat er, at den gør én i stand til både at sige ja og nej.
"For hede, hule hindbærbrus, her er mange hatte!" udbryder Sol og ser fra gulv til loft.
Det er forfriskende at se, hvordan Sol frit kan færdes i sit nabolag uden en voksen. Børn kan meget mere, end vi tror, og at Sol får lov til at vise dette, finder jeg utroligt vigtigt. Som Astrid Lindgren så fint beskrev sin egen barndom: "Vi havde to ting, som gjorde vores barndom til det, den var - tryghed og frihed."
At Sols mor ikke gider i zoo, fordi det regner er også utroligt menneskeligt. Det samme er til stede, da Sol på et tidspunkt i bogen er på besøg hos sine overboer, Søs og Bror, og deres far på et tidspunkt spørger om, Sol ikke snart skal hjem. Ingen mennesker er perfekte, og det er okay ikke at have overskud til besøg eller udflugter.
Sol tager røjsere og regntøj på og sjosker ned i baggården. Hun hopper i en vandpyt og tænker på, hvor meget hun ville ønske, at hun kunne trylle de åndssvage nej'er om til ja'er. (Og trylle de nu våde sokker tørre.)
Bogen fremhæver også vigtigheden af leg og dét at være til stede. Når Sol besøger vennerne, Søs og Bror, finder hun det nemlig en smule kedeligt, at Søs glor ned i sin iPad-skærm. Her bliver dét at lege fremstillet som det sjove - og det, mener jeg, er en vigtig pointe i en tid, hvor børn indimellem kan have brug for netop den påmindelse.
Alt i alt fortjener Sol over indre by og historien om en jahat fuld ros. Den er en yderst anbefalelsesværdig bog. Med sin mangfoldige fortælling og vidunderlige illustrationer formår bogen at fange læserens opmærksomhed og sprede masser glæde. Bogen egner sig til børn fra cirka 4 år og op.
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget (reklame).