Forfatter: Sophie Souid
Illustrator: Emilia Rubæk
Forlag: Carlsen
Udgivet: 1/11 – 2022
Bedømmelse: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Sol over indre by – og historien om en ilder er første bog i serien Sol over indre by skrevet af Sophie Souid. Bogens første linjer lyder: ”Lige midt i indre by bor Sol. I et hus, nogle vil kalde charmerende og andre noget gammelt lort.” Hermed er der blevet slået an til en skøn børnebog som indeholder masser humor – også til den voksne læser.
Sol bor med sin mor i en lejlighed i indre by med sin mor. I opgangen bor også søskendeparret Bror og Søs og i stueetagen holder Kiosk-Karen – der altid er gavmild med røde sodavand – til.
Ilderen ligner ikke en hund. Men en blanding af en slatten gulvklud og en vaskebjørn, der er blevet trukket lang i halen. Den er ikke fantastisk. Men den er okay-nuttet.
I denne lille fortælling ønsker Sol sig inderligt et kæledyr, men da man ikke må have kæledyr i lejligheden, må Sol finde en anden løsning. Det er vel ikke at stjæle, hvis man låner et dyr på ubestemt tid? Og er det overhovedet så sjovt og let at have et dyr, som Sol forestiller sig? Det må man læse bogen (eller resten af denne anmeldelse) for at finde ud af!
Sol snapper efter vejret. For hun har det med regler, som hun har det med tandlægen. Og makrel i tomat. Og børneorm. Hun er helst fri!
Sol er en skøn karakter, og jeg elsker hende allerede! Hun er helt sin egen, gør tingene på sin egen måde, kan finde på lidt af hvert - og vigtigst af alt: hun har et hjerte af guld. Dette kommer til udtryk, da Sol ”låner” en ilder af en rar mand, hun møder i kiosken, og efterfølgende rammes af dårlig samvittighed ved tanken om, at ilderens rare ejer ville savne sit dyr.
”Jeg gør ham vel nærmest en tjeneste,” mumler Sol og prøver at ignorere det, der klemmer i maven, og som forhåbentlig bare er en bøvs. ”Så går han da ikke og skvatter over den.”
Jeg oplevede bogen som alsidig og altomfavnende. Eksempelvis bliver det fortalt, at Sols far ikke bor sammen med Sol og hendes mor ”for hun har ingen [far]. Hun er lavet i et glas. Af mor og en, som hedder Donor. Sol ved faktisk ingenting om ham, bortset fra at han får skyld for en del. Blandt andet Sols (lidt for) livlige fantasi, (kreative) løsninger og det stride hår, der har tendens til at filtre.”
Derudover bliver Sol, både med sin form, sit mørke hår og brune øjne, beskrevet som en nød, mens hendes rødhårede mor har form som en pære. Dette understøttes af de vanvittigt (!!) flotte illustrationer, som dygtige Emilia Rubæk står bag. Illustrationerne er farverige, detaljerede og omfavner alt det ’perfekte uperfekte’ ved tilværelsen ♥ Detaljegraden er høj og jeg kunne blive ved med at sidde og opdage nye ting på billederne.
Sols mor er blevet helt rød i hovedet nu. Mere end hun plejer. Sol er ikke sikker på, om det skyldes yoga-stillingen, som mor vrider sig i, eller om det er på grund af Sol. I hvert fald, og for en sikkerheds skyld, beslutter Sol sig for at smutte ned i baggården og finde en løsning selv. Og/eller sparke til en dåse.
Bogen er skrevet i et let sprog og indeholder, som fornævnt, masser humor! Både donoren/faren der får skylden for Sols genstridige hår og livlige personlighed, men humoren ses også, da Sol undervejs i historien finder et smuthul i ordenes betydning. Man må ikke have husdyr i opgangen – men hvad med ROVdyr? eller KRYBdyr? Det er kreativt fundet på og netop en tankegang, som et barn kunne have! Generelt elsker jeg bare Sols lidt rodede og finurlige facon. Med sit filtrede hår, plastre og glimmer-regnbue snørebånd minder hun mig lidt om Pippi Langstrømpe. Det perfekte findes ikke, og det er altid et vigtigt budskab ♥ Jeg glæder mig til at læse mere om den skønne og finurlige Sol! Mere Sol, tak!
… Og så er ordspillet med bogseriens titel “Sol over indre by” bare sjovt fundet på!
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget (reklame).