Forfattere: Jesper Bugge Kold & Mich Vraa
Udgivet: 23/1 – 2021
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Vi kender nok alle historien om hospitalsskibet Jutlandia gennem Kim Larsens berømte sang, men hvordan var tilværelsen egentlig på det store skib dengang? Dette har forfatterduoen Kold & Vraa, skrevet en skønlitterær roman om.
I Pigen fra det store hvide skib møder vi operationssygeplejersken, Molly Dahl. På flugt fra sin fortid med en tysk soldat under anden verdenskrig, ansøger hun om at komme med på hospitalsskibet og bliver, trods sin unge alder, ansat. Den 23. januar 1951 sejlede Jutlandia afsted under de tre flag, Røde Kors’ flag, FN-flaget og Dannebrog og herfra begynder Mollys rejse som sygeplejerske på den store, hvide skib.
”Jeg mærkede den primitive pensels kulde mod mit maveskind, strøg efter strøg af brede tuschstreger, og jeg vred mig desperat, men de holdt mig som i en skruestik, og kvinden skrev og skrev og flåede min bh af og førte penslen over mine bryster (…) jeg havde opgivet at gøre modstand, men gjorde det alligevel da jeg hørte saksens stålklinger klippe i luften ud for mit øre og mærkede en hånd, der greb om min hårknold, begyndte at løsne den.”
Parallelt følger vi den 11-årige koreanske pige, Yun, hvis familie, på tragisk vis, er blevet dræbt under en bombning af deres landsby. Yun er nu flygtning og rejser i fællesskab med sin bror og en bekendt mod den sydkoreanske by, Pusan. Det bliver ikke en nem rejse, og ord kan ikke beskrive hvor forfærdelige oplevelser Yun skal igennem, før hun endelig får den håndsudtrækning hun har brug for. Jeg oplevede det som givet, at de to fortællinger på et tidspunkt ville blive til én og at Molly og Yun på et tidspunkt ville møde hinanden. Dette gjorde mig dog intet, og det virkede kun naturligt, at de to skæbner skulle mødes.
Pigen fra det store hvide skib var en spændende fortælling og et interessant indblik i livet på Jutlandia. Selvom fortællingen er fiktion, fornemmes det tydeligt, hvorledes der ligger en stor mængde research bag værket. Jeg har lært meget nyt om sygeplejerskernes hverdag på skibet, flygtningene i Korea samt om krigen generelt. Bogen er, til tider, barsk læsning og jeg blev klogere på, hvordan mange stadig var hjemsøgte af deres fortid og oplevelser under anden verdenskrig.
”Nu var alt vildskab herude. Over mig hylede stormen i Jutlandias rigning med en styrke der mindede mig om hvor stor skibet var. Det var en betryggende tanke; hun var det nærmeste man kunne komme på en sejlende by. En mastodont var hun, selv midt i et uvejr i Det Indiske Ocean.”
Indimellem oplevede jeg, at fortællingen blev en smule for langtrukken til min smag, men da jeg havde færdiggjort bogen, gav det hele mening og nu kan jeg se, at intet kunne have været undladt. Yuns lange vandring mod Pusan og Jutlandias 1 måned og femten dage lange rejse mod Korea, er med til at give os læsere et indblik i den hverdag på som reelt fandt sted.
Alt i alt oplevede jeg læsningen som meget oplysende samtidig med, at jeg var underholdt. Jeg vil klart anbefale denne bog til alle, som er interesserede i Danmarks historie eller blot ønsker en god fortælling.
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♡
5/6