Forfatter: Pernille Abd-El Dayem
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 26/8-2022
Bedømmelse: ♥ ♥ ♡ ♡ ♡ ♡
Bagsidetekst:
”Jacky bakser rundt i moderrollen med for mange indkøbsposer, og Cecil drømmer om at være den kvinde, hun også er. Kate er ved at dø og er klar til at slå sig løs, mens Dan tager på Bakken og farer lidt vild i hurlumhejet. Michelle læner sig afslappet tilbage i kommunale lænestole. Offentligt ansatte river børn ud af arme, vinduer lyser varmt og fjernt i horisonten, brødstænger og kanelsnegle stilles frem, kønsdele hives op af bukserne, og man vrisser, gaber eller hyler ulveagtigt ensomt mod hinanden.
OMSORGSDAGE er noveller om at elske med flænselyst og shoppe (i Føtex) med ømhed, om at drysse rundt alene og aldrig være helt fri, men heller aldrig tæt nok på andre til at bryde ensomheden.”
Omsorgsdage består af seks noveller, som alle sammen – naturligvis, endog på hver deres måde – har omsorg som tema. Novellerne kredser om selv at mangle omsorg, mangle evnen til at kunne give omsorg, åndelig hjemløshed, ensomhed og afsavn. Vi har ikke at gøre med det store drama eller plot – vi er helt nede i de små, nære oplevelser, hvilket egentlig også må siges at være typisk for genren. Eksempelvis får vi beskrevet en fødsel – men det er ikke selve fødslen, der bærer fortællingen – det er alle de forestillinger, der leder op til fødslen, som præsenteres og forholdet mellem forestillinger og virkelighed udviskes.
Vandet gik i Normal, mens hun kiggede på makeup. Det var introen til en kendt popsang der pludselig kom på, Remember those walls I built?
Generelt oplevede jeg teksten som flimrende brudstykker, der til tider forekom en anelse forvirrende. Derfor skulle jeg indimellem genlæse nogle passager for at forstå, hvad der helt præcist skete. Jeg har det dog ambivalent med tekster, som bliver kringlede. På den ene side kan jeg godt lide, at forfatteren opfordrer læseren til at være opmærksom, men samtidig holder jeg også uendeligt meget af fortællinger, hvor man bare drages og glemmer tid og sted – og det er (i hvert fald for mig) ikke muligt, hvis jeg skal være særligt opmærksom og genlæse passager.
Jeg følte mig meget til stede, alle lyde og dufte klimprede på mig. Alligevel kunne jeg ikke helt få greb om, hvad jeg lavede her.
Omsorgsdage var en anderledes læseoplevelse for mig, da jeg ikke tidligere har læst en novellesamling, hvor de forskellige noveller (i så høj grad) flettes ind i hinanden. Persongalleriet går nemlig igen i de forskellige noveller, mens hver novelle dog har sin egen fortæller og hovedperson – en person, som på den ene eller anden måde, har et kompliceret forhold til sine nærmeste. Det var nyt for mig at læse en novelle på denne måde, og det var spændende undervejs at blive klogere på, hvilken relation de forskellige karakterer har til hinanden i takt med, at novellerne skrider frem.
Afslutningsvist må jeg konkludere, at Omsorgsdage ikke har været den store litterære oplevelse for mig. Teksten krævede for meget af mig som læser, og jeg blev for let forvirret. Den vigtige tematik vejer dog op for bogens kringlede komposition. ♥
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget (reklame).