
Forfatter: Sonja Oppenhagen
Udgivet: 25/10 - 2021
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Bagsidetekst:
"Jeg er født i dur, og der har jeg bevæget mig det meste af mit liv. For mig skinner solen, og glasset er halvt fyldt, men når det er sagt, så tiltrækkes af jeg mol. Gennem mit liv har de store de store og tunge dramaer været styrende."
Sådan forklarer Sonja Oppenhagen selv sit livs op- og nedture. I MIT LIV, MIN LINEDANS åbner hun for en fortælling om et liv præget af mange opgør; opgøret med den svigtende far, det professionelle opgør med lillepigerollen og opgøret med barndommen og længslen efter trygheden, til hun finder sig selv og lander som mor til to. Det er en historie om troen på friheden og kunstnerisk integritet og en evig søgen efter kreativiteten. Men det er selvfølgelig også historien om de store roller i bl.a. Matador og Badehotellet, der har gjort hende til en folkekær skuespillerinde."
Mit liv, min linedans er den perfekte titel til en biografi om og af den folkekære skuespillerinde Sonja Oppenhagen og hendes liv. Et liv, som i dén grad var kendetegnet ved at skulle finde balancen. Først som ung balletdanser, der skulle lave fejlfrie piruetter og senere i skuespilkarrieren, ægteskab og familielivet, skulle balancen findes.
Jeg nåede ikke langt ind i bogen, før Oppenhagens fortælling ramte mig. Familiedynamikken i hendes barndomshjem, minder ulideligt meget om, hvad jeg selv kommer fra, og Oppenhagen har helt ret: “Intet barn skal være tvunget til at stille sig op imod sin far.”
Igennem bogen får man et indblik i Oppenhagens liv: fra hun som foster i sin mors mave nægtede at give slip på livet, til hun som ældre kvinde med både titlen mormor og farmor, spiller med i Badehotellet. I mellemtiden hører man om alt fra hverdagen som balletbarn, årene på teaterskolen efterfulgt af sine berømte roller i Matador og Min søsters børn og diverse roller i et utal af teaterforestillinger/revyer (og meget, meget mere).
Et liv er som en rejse, og det er mit liv også. En rejse, hvor man vokser og modnes
Bogen er yderst velskrevet og indeholder en masse fotos fra Oppenhagens liv.

Det var ikke alle kapitler, jeg fandt lige interessante, men alt i alt var jeg underholdt og min nysgerrighed vedblev. Især fandt jeg det spændende at læse om hendes barndom og karriere, da jeg generelt er nysgerrig på, hvordan og hvorfor folk ender der, hvor de gør.
For mig er manuskriptet til en forestilling som et nøglehul. Når man kigger ind, kan man inde bagved ane en hel verden af historier, og i prøveforløbet forsøger man at finde nøglen til låsen, så man omsider kan åbne døren
Det var interessant at læse erindringerne om rollerne som Rikke og Vicki, men anekdoterne fra teatret interessede mig også. Eksempelvis vidste jeg ikke, at Oppenhagen var tæt på Dirch Passer under hans sidste forestilling, hvor han faldt om. Derudover var det også morsomt at læse om hendes oplevelser med Ulf Pilgaard, da jeg i 2021 læste hans nyeste bog Hellere halvgammel end helt død.
Ulf Pilgaard var eminent til at lære udenad, så hvis vi havde fællessange, gjaldt det om at stå tæt på ham
Dette betyder dog ikke, at jeg fandt kapitlerne om Oppenhagens familieliv og ægteskaber kedelige - tværtimod. Efter læsningen sad jeg tilbage med følelsen af at have læst en fortælling om en stærk kvinde, som kæmper for, hvad hun tror på. En kvinde, som tror på sig selv og på kærligheden og som, i øvrigt, har en karriere, hun kan være meget stolt af.
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♡
5/6
Sonja Oppenhagen - tak fordi du gjorde denne bog til dit projekt under coronanedlukningen, det er jeg sikker på, at vi er mange læsere, der er glade for.
Tak til Lindhardt & Ringhof for anmeldereksemplaret (reklame).