Søg

Lotte-bøgerne


Forfatter: Astrid Lindgren

Forlag: Gyldendal


 

Så har jeg læst endnu et par bøger af den skønne Astrid Lindgren, og denne gang blev det Jonas og Lotte og jeg samt Lotte flytter hjemmefra. 🌼

Min bror hedder Jonas, jeg hedder Maria, og vores lillesøster hedder Lotte. Hun er lidt over tre år. Far siger, at før der fandtes børn i huset, var her så stille og fredeligt. Men efter at vi er kommet, er her altid et farligt spetakel [...] Vi bor i et gult hus, der ligger i en lille gade, som hedder Pottemagergade. "Måske boede her pottemagere i gamle dage, men nu bor her kun spetakelmagere," siger far. "Jeg tror vi døber gaden om til Spetatakelmagergade."

Som barn så jeg “Lotte fra Spetakelmagergade”-filmene, men har aldrig læst bøgerne, så det var jeg faktisk ret spændt på. Til min overraskelse, var Lotte ikke jeg-fortæller i “Jonas og Lotte og jeg”, men det var Lottes storesøster, Maria, derimod. Til min store overraskelse fungerede det heldigvis ret godt, at de tre søskendes - særligt Lottes - udskejelser beskrives af en, som observerer hende udefra. Det gav mulighed for at beskrive fortællingerne så man nærmest kan se den sjove Lotte for sig.

Vi fik smørrebrød og sodavand i toget. Og pludselig tog Lotte en skive spegepølse af sin mad og satte den fast på ruden. Mor blev så vred og sagde: "Hvorfor sætter du pølsen fast på vinduet?" "Fordi den hænger meget bedre fast end frikadellerne", sagde Lotte.

Bogen består af små gode og hyggelige hverdagshistorier om familiens oplevelser. En Skovtur, et besøg hos nabokonen, en togtur mm. 🌿

Under læsningen blev det indimellem tydeligt, at bogen er skrevet i en anden tid. For eksempel bliver det beskrevet, hvordan børnene står klar til at modtage deres far når han kommer hjem fra arbejde, som det hjemvendte “familieoverhoved”. Derudover, er moderen hjemmegående, kører aldrig bilen og på et tidspunkt leger børnene sågar, at Lotte er “negerslave”. Elementer, som var tidstypisk for perioden, bogen blev skrevet i, hvorfor jeg heller ikke mener, det bør omskrives: det ligger, som alt andet litteratur af Lindgren, op til en samtale om sprogets og samfundets udvikling.

Den anden bog, Lotte flytter hjemmefra, er en sød lille fortælling om Lotte, som flytter hjemmefra for en enkelt dag, efter at have set sig vred på sine forældre. Denne bog har, modsat Jonas og Lotte og jeg, en alvidende fortæller. Selvom dette i princippet fungerede fint, ville jeg dog have fortrukket, at man havde valgt én bestemt vinkel at fortælle historierne ud fra. I forhold til sprog og handling oplevede jeg ikke, at denne bog bar præg af at være skrevet i en anden tid. Tværtimod gjorde det mig faktisk glad at faderen fremstod kærlig og omsorgsfuld overfor Lotte og at det er begge forældre, som ønsker at hun flytter hjem igen.

Når alt kommer til alt, er Lotte-bøgerne nogle fine små fortællinger om en opfindsom, sjov, kærlig og stædig pige og hendes familie. Bøgerne er til en yngre målgruppe end eksempelvis Bulderby-bøgerne, og passer nok ret godt til højtlæsning til børn på 4-5 år. Selvom bøgerne er skrevet i en anden tid og indimellem tydeligt bærer præg af dette, synes jeg stadig at bøgerne fortjener at blive læst - vores historie og fortid skal ikke pakkes væk.

Til sidst fortjener de smukke illustrationer også at blive nævnt - for wow, hvor elsker jeg bare Ilon Wiklands streg. Det er og forbliver en favorit - og heldigvis er bøgerne spækket med dem!