Forfatter: Didde Skjelmose, Linse Kessler og Michael Holbek
Forlag: Politiken
Udgivet: 14. oktober 2021
Bedømmelse: ♥ ♥ ♥ ♡ ♡ ♡
Linse og Didde: Møgkællinger har det sjovere er bogen om Linse Kessler og Didde Skjelmoses venskab. Jeg har tidligere læst både Linses og Stephanies biografier samt bogen ”Mopper og mig”, så dette var blot endnu en tilføjelse til min viden om den skønne brygge-familie.
Bogen er opbygget som en samtalebog mellem de to veninder. I starten af bogen var det meget Diddes historie, der blev fortalt. Dette gav god mening, eftersom Linses livsbiografi jo gennemgået i hendes bøger. Undervejs i Diddes fortælling kom Linse dog med små kommentarer, hvilket virkede malplaceret. Derfor fik jeg også indimellem tanken om, hvorvidt bogen i virkeligheden burde have været Diddes selvbiografi? De ting, som Linse fortæller, vidste jeg godt i forvejen (de er fortalt i hendes egne bøger), og de længere passager om Linses liv fremstod derfor overflødige. Undervejs blev der dog skabt en god dialog mellem Linse og Didde, og det virkede mere naturligt. Særligt syntes jeg, at deres fælles anekdoter fungerede det rigtig godt; at de supplerede hinanden og gennem dialogen satte nye samtaleemner i gang. Linse er god til at minde Didde om ting, hun ikke nævner eller bør uddybe yderligere – detaljer, som kun Linse ved, at Didde har mere at fortælle om.
Didde: Jeg var så bange, da jeg mødte dig første gang. Linse: Det kan jeg godt forstå. Didde: Jeg var så bange, for jeg var overbevist om, at du ville slå mig ihjel. Linse: Det ville jeg også …
”Linse og Didde: Møgkællinger har det sjovere” er en sindssygt ærlig bog. Didde får virkelig åbnet op og fortalt om ting, der ikke har været ude i offentligheden før, hvilket betyder meget for min oplevelse. Når man har læst alle forrige bøger om familien og har set hele tv-programmet fra ende til anden op til flere gange, kan det let blive en gentagelse, hvis ikke der bliver fortalt noget nyt. Jeg oplevede dog, at Didde fremstod ret negativ omkring sit liv og bedrifter – jeg ved ikke om dette er hendes generelle livsanskuelse, men (ud fra hvad jeg ved fra tv-programmet) har hun har opnået meget godt i livet, og det bliver der ikke dvælet så meget ved. Det er en smule ærgerligt, men det er også meget Didde-sk.