top of page
Søg

Lenni og Margots et hundrede år


Forfatter: Marianne Cronin

Udgivet: 1/6 - 2021

Forlag: Alpha

 

Bagsidetekst:

“LIVET ER KORT. Det ved 17-årige Lenni, der er uhelbredelig syg. Men Lenni er ikke færdig med at leve. Hun siger ja tak til alt, der kan bryde det monotone hospitalsliv, og selv om hun ikke har skyggen af kunstnerisk talent, tilmelder hun sig et malekursus på hospitalet. Her møder hun 83-årige Margot, en lille dame i lilla pyjamas, der i modsætning til Lenni faktisk kan male.

Sammen går Lenni og Margot i gang med et kunstprojekt, der fortæller historien om deres tilsammen et hundrede år med nedslag i Margots lange liv og Lennis alt for korte. Historier om kærlighed og tab, om misforståelser og tilgivelse, om mod og venskab. Historier, som har ført dem frem til der, hvor rejsen ender.”

“Et udsædvanligt venskab. To liv med historier. Den sidste begynder her.”

 

Lenni og Margots et hundrede år er en bog, som jeg ved, har fået en del positive ord med sig efter den blev udgivet. Af samme årsag var jeg også påpasselig med at læse for mange anmeldelser inden jeg selv læste den, da dette let kan give mig for høje forventninger. Jeg bladrede dermed op på første side uden nogle forventninger, men må indrømme, at jeg må erklære mig enig i de positive anmeldelser - sikken fortælling!

I historien får vi et rørende indblik to levede liv. Et langt liv og et, der desværre blev alt for kort. 17-årige Lenni og 83-årige Margot er begge syge og bor på hospital. De møder hinanden til et malekursus, hvor frøet til et smukt venskab bliver sået. Tilsammen er Lenni og Margot et hundrede år, og sammen beslutter de sig for at male et billede for hvert af deres levede år. Til hvert år, knyttes en historie, og langsomt bliver vi klogere på de to personers fortid. Lenni og Margot sender altså, med andre ord, læseren ud på en tosporet tidsrejse.

“(...) men jeg kiggede hende direkte i øjnene og sagde med lillebitte stemme: »Det ville betyde ret meget for mig.« Og hvem ville sige nej til et døende barn?”

Undervejs får vi fortalt historien gennem både Lenni og Margots synsvinkel, hvilket skaber en fantastisk dynamik i bogen. Ofte når en bog er tosporet eller fortælles fra flere synsvinkler, har kapitlerne navn efter den person, hvis synsvinkel kapitlet fortælles ud fra. Dette er dog ikke tilfældet med denne bog. Her er derimod fine kapitel-titler, som ikke nødvendigvis indikerer, hvem jeg-fortælleren i kapitlet er. Titler som “Når planeterne står rigtigt”, “Altid min ven, min ven”, “Høns og stjerner” og “Margot og solen” er få eksempler på de smukke titler, som bogens kapitler har. En hyggelig detalje, som jeg ser som et friskt alternativ til de ellers så typiske tal. Jeg var desuden aldrig i tvivl om, hvis synsvinkel kapitlet blev fortalt ud fra, og det finder jeg alligevel imponerende.

Lenni og Margot er en fortælling om liv, død, venskab, kærlighed, minder. Selvom historien på mange måder indeholder en tragisk tematik, har Cronin formået at tilføje en tilpas mængde humor. Det ses tydeligt, at Cronin har en ph.d i lingvistik, hvor hun bl.a. har undersøgt humorens væsen. Jeg kom igennem hele følelsesregistret under læsningen og må erkende, at jeg er i chok over, at bogen er en debutroman.

»Ved du godt«, sagde hun langsomt, »at de stjerner, vi kan se klarest, allerede er døde?« »Åh, hvor er det trist.« Jeg slap hendes hånd. »Nej,« sagde hun blidt og tog mig under armen, »det er ikke trist, det er smukt. De har været væk i gud ved hvor længe, men vi kan stadig se dem. De lever videre« De lever videre.

Historien var fængende lige fra begyndelsen og selvom, at man gennem flashbacksene naturligvis hører mere om Margots fortid end Lennis (hun har jo levet i en del flere år, end Lenni), følte jeg stadig, at jeg lærte begge hovedpersoner (samt bogens øvrige bipersoner) at kende.

Kombinationen af Lenni og Margots yderst velfortalte venskab, de historiske tilbage blik og det todelte spor, hvor man får historien fra begge vinkler skiftevis, er med til at skabe en fortælling, som har det hele. Jeg har grint og jeg har grædt, og kan kun give bogen mine største anbefalinger. Lenni og Margot ramte mig lige i hjertet.


♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

6/6


Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget (reklame).

bottom of page