Søg

Kvinden med den blå stjerne


Forfatter: Pam Jenoff

Udgivet: 26/4 - 2022

Forlag: Alpha Forlag


 

Bagsidetekst:

Polen 1942. Attenårige Sadie Gault bor med sine forældre i Krakóws jødiske ghetto. Da nazisterne begynder at deportere ghettoens indbyggere, er Sadie og hendes forældre tvunget til at søge tilflugt i byens kloakker. En dag kigger Sadie op gennem en rist og ser en ung kvinde på sin egen alder købe en buket blomster.

Ella Stepanek er en velhavende ung kvinde, der lever et liv i relativ lethed sammen med sin stedmor, som har udviklet et tæt forhold til den tyske besættelsesmagt til Ellas venners forargelse. Ensom og tung af længsel efter sin kæreste, der er draget i krig, vandrer Ella hvileløst rundt i Krakóws gader. En dag hun er ude på et ærinde på markedet, fanger hun et glimt af noget, der bevæger sig under en rist. Ved nærmere eftersyn opdager Ella, at det er en pige, der gemmer sig under jorden.


 

Kvinden med den blå stjerne er en historisk roman af Pam Jenoff, som også er kvinden bag Hittebarnets historie - en bog, jeg også holdt meget af.

Efter denne læseoplevelse må jeg sige, at jeg er fan af Jenoffs bøger. Hold nu op, den kvinde kan skrive historiske romaner, som rammer lige i hjertet. De er velskrevne, og har en tilpas kombination af hygge og spænding.

Alt ændrede sig den dag, de kom og hentede børnene.

Jeg har læst en del historiske romaner om anden verdenskrig, men underligt nok bliver jeg aldrig træt af dem, som andre måske gør. Selvom bøgerne omhandler den samme krig, er der utallige vinkler at se hændelserne fra. I Kvinden men den blå stjerne tager fortællingen afsæt i Polen og har to perspektiver på dét at bo i Kraków i 1940'erne: henholdsvis Sadie, som er jøde på flugt, og Ella, som er en privilegeret steddatter af en nazisympatisør.

Før jeg læste denne bog, anede jeg ikke, at nogle jøder endte med at søge skjul i kloakker og bo der i flere måneder. Sadies situation berørte mig meget og det var både skræmmende og spændende at læse om et liv i en ildelugtende kloak blandt rotter. Beskrivelsen om et liv i skjul gav mig Anne Frank-vibes, og det er et stort kompliment.

Ligesom hun havde gjort, den dag vi ankom, insisterede mor på, at vi holdt vores fødder tørre, og beordrede mig til dagligt at skifte mellem de to strømper, jeg havde. Snart forstod jeg hvorfor: De andre, som var mindre forsigtige, fik infektioner, sår og smerter på grund af det snavsede vand, der konstant sivede ind gennem vores sko.

Bogen er, som mange andre historiske romaner, fortalt gennem to perspektiver, hvilket også fungerer i denne roman. Øjeblikket hvor de to piger får øjenkontakt gennem kloakristen, bliver begyndelsen på et smukt venskab. Jenoff har en helt særlig evne til at beskrive relationer, så de kommer helt ind under huden på mig, og jeg har haft så svært ved at slippe Sadie og Ella efter endt læsning.

Selv om jeg ikke sagde noget, forekom det mig, at pigen kunne se al min sorg og mine sab, da hun kiggede mig i øjnene. Mens jeg stod og betragtede hende, blev jeg overvældet af længsel. Hun mindede mig om veninder, om solskin, om alt det, jeg engang havde haft, og som nu var væk.

Det eneste jeg ikke er superfan af ved bogen, er titlen. Jeg synes ikke, at Kvinden med den blå stjerne dækker over hvad bogen reelt handler om, og Sadies armbind med den blå stjerne har heller ikke den store rolle i fortællingen. Ser jeg bort fra titlen, må jeg erkende at Kvinden med den blå stjerne har det hele, og får en solid plads på min top tre over historiske romaner. Det er en smuk historie om venskab, kærlighed, ofringer, familie, krig og sorg.


♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

6 ud af 6



Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget (reklame)