top of page
Søg

Juleminder


Udgivet hos forlaget WITHWHITE og kan købes her.

 

Jeg har modtaget bogen Juleminder af forlaget WITHWHITE og har igennem hele december set frem til at udfylde den i dagene mellem jul & nytår.

Juleminder er en bog, hvor man kan forevige sine juleminder ved at udfylde en række punkter som eksempelvis:

  • År

  • Her fejrede vi jul

  • Julens gæster

  • Vejret var

  • Decemberhygge og forberedelser

  • Minder fra lille juleaften

  • Minder fra juleaftensdag

Bogen har plads til at dokumentere 18 jule, som man kan mindes år efter år, og bagerst i bogen er der opskrifter, julehygge-idéer og plads til at skrive om tv-julekalendere og traditioner.

Jeg har været glad for bogen og det var en fornøjelse at udfylde den efter juledagene. Jeg elsker idéen om at forevige juleminder og denne bog er helt oplagt til det! Derudover har bogen et pænt design: den er enkel og fin inden i og har det smukkeste mørkerøde omslag, som gør den oplagt til at have stående fremme gennem hele december. Det eneste jeg savnede ved bogen var, at punktet omkring tv-julekalendere ikke var placeret ved hver enkelt jul, men derimod bagerst. Eksempelvis synes jeg sagtens, at den kunne være placeret i forbindelse med punktet ”Decemberhygge og forberedelser”.

Hvorom alting er, så glæder jeg mig allerede til næste jul, når jeg kan udfylde den igen og i samme forbindelse mindes julen 2021.

Tusind tak til de søde folk hos WITHWHITE for eksemplaret (reklame) 🙏🏻



bottom of page