Forfatter: Hernán Díaz
Udgivet: 18/8 - 2021
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Bagsidetekst:
"I det fjerne er en bevægende roman om en ung svensk immigrants vej over de amerikanske vidder i det 19. århundrede.
På den lange rejse fra Sverige til New York bliver drengen Håkan væk fra sin storebror, Linus, og ender i San Fransisco. Fattig, alene og uden at kunne sproget, begiver Håkan sig tværs over Amerika i et forsøg på at blive genforenet med Linus. Undervejs lærer han ensomheden at kende i den kvælende ørken, på den øde prærie og i de iskolde bjerge. Men hans rejse byder også på mødet med en broget skare af mennesker; naturforskere, kriminelle, religiøse fanatikere, svindlere, indianere, soldater og lovens håndhævere."
I det fjerne er den svensk-argentinske forfatter Hernán Díaz' debutroman. Da den udkom i 2018, blev den finalist til både PEN/Faulkner-prisen og Pulitzer-prisen.
I bogen følger man først de to brødre, Håkan og Linus, som rejser fra Sverige til England med henblik på at komme til New York som deres endelige destination. Undervejs bliver Linus væk fra Håkan, og Håkan ender alene i Californien. Herfra følger vi hele hans rejse gennem de amerikanske vidder i det 19. århundrede. Undervejs på sin tur møder Håkan en masse forskellige mennesker, men størstedelen af tiden vælger han ensomheden. Uden at afsløre for meget formår Håkan "Høgen" at blive en levende legende.
"Efter så mange års rastløse vandringer efterfulgt af mange års stillestående tåge føltes det at have et mål som at være blevet besat af en ånd [...] han lå i krig med hvert enkelt øjeblik."
For at være helt ærlig, så var bogen en længere proces for mig at læse. Efter de første hundrede sider gik jeg i stå og læste to andre bøger, hvorefter jeg vendte tilbage til denne. Jeg har undervejs tænkt meget på, hvad det mon præcis skyldes at jeg har haft svært ved at læse bogen til ende, og jeg er ikke kommet frem til noget konkret svar.
Selvom at bogen kan karakteriseres som en historisk roman, minder denne bog ikke om noget, jeg plejer at læse. Jeg har læst mange dialogbårede bøger på det sidste, og dette er ikke tilfældet med denne roman. Her består størstedelen af teksten af beskrivelser af Håkans vandring og de ting, han oplever undervejs. Med dette mener jeg ikke, at der overhovedet ikke er dialoger, men der er væsentligt færre end jeg er vant til. Derudover sker der utroligt meget handlingsmæssigt, også mere end jeg er vant til. Hovedpersonens livssituation kunne ændre sig på ganske få sider, hvilket til tider gjorde mig en smule forvirret over handlingsforløbet. Til trods for, at historien er vanvittigt godt fortalt, fandt jeg ind i mellem fortællingen en smule tung. Der er dog for mit vedkommende ingen tvivl om, at Díaz er en dygtig forfatter, og jeg kan også sagtens forstå at bogen har været finalist til flere priser. Det er en god historie. Desværre måske bare for handlingsmættet til min smag.
"Dagene tilbragte Håkan med at se ud i ørkenen i håb om, at Linus ville kunne mærke hans blik tværs gennem det forvitrede intet."
Relationen mellem Håkan og hans bror, Linus, fandt jeg meget spændende. Jeg savnede dog mere fokus på Linus og det faktum, at Håkans rejse gennem Amerika havde til formål at finde Linus og blive genforenet med ham. Her oplevede jeg, at alle de oplevelser og mennesker, som Håkan mødte undervejs fyldte mere, og det synes jeg var ærgerligt.
I det fjerne er en voldsom fortælling. Den er smukt, nærmest eventyrligt fortalt og sætter ens eget liv og privilegerede tilværelse i perspektiv. Den var for handlingsmættet til mig, men dette betyder ikke, at jeg ikke kan se Díaz' enorme talent.
♥ ♥ ♥ ♡ ♡ ♡
3/6
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget / reklame