Forfatter: Janet Skeslien Charles
Forlag: Gads Forlag (anmeldereksemplar, reklame)
Udgivet: 10. juni 2022
Bedømmelse: ♥ ♥ ♥ ♡ ♡ ♡
Hemmelighedernes bibliotek er en historisk roman, som tager afsæt i henholdsvis Paris fra 1939-1944 og Froid, Montana fra 1983-1989.
Bagsideteksten beskriver bogen således:
”PARIS, 1939. Odile Souchet har netop fået sit drømmejob på Det amerikanske bibliotek i Paris, og hun har tilmed fået en sød kæreste. Men da nazisterne invaderer Paris, er hun i fare for at miste det hele. Sammen med nogle kollegaer slutter hun sig til modstandsbevægelsen og væbner sig med det stærkeste våben, hun har, nemlig bøger. I al hemmelighed smugler kollegaerne biblioteksbøger ud til byens jøder, som er nægtet adgang til biblioteket. Da krigen omsider er ovre, er det dog ikke friheden, der venter hende på den anden side, men et ubeskriveligt svigt.
MONTANA, 1983. Teenageren Lily har mistet sin mor i en tidlig alder og er ensom og frustreret. Hendes udlængsel fra lillebyen, hun bor i, bliver vakt af den ældre franske kvinde i nabohuset, og efterhånden som Lily får indblik i mere og mere af naboens mystiske fortid, forstår hun, at de to har mere til fælles, end hun nogensinde kunne have forestillet sig.”
Det har taget mig et tilløb at begynde på denne bog, da jeg har læst en del historiske romaner denne sommer, som alle har taget afsæt i Frankrig. Nu fik jeg den dog læst, og har, for at være ærlig, haft svært ved at finde helt ud af, hvad jeg synes om den.
Som det nævnes i bagsideteksten smugler Odile biblioteksbøger ud til byens jøder under 2. verdenskrig sammen med sine kolleger. Jeg havde forventet at dette modstandsarbejde ville finde sted i en større del af bogen, men jeg oplevede det derimod kun som værende en meget minimal del af fortællingen, derimod refereres der indimellem til de forskellige leverancer. Handlingsmæssigt opfatter jeg mere bogen som to familiefortællinger: Lily der i 1980’erne mister sin mor og nu skal affinde sig med at hendes far vil skabe en ny familie. Odile der i 1940’erne har et anstrengt forhold til sin far, som forsøger at finde hende en mand og som nægter at acceptere hendes arbejde på biblioteket. Samtidig kæmper Odile også ved at leve under 2. verdenskrig og med al den utryghed, det medfølger.
Hendes navn var mrs. Gustafson, og hun boede inde ved siden af. Bag hendes ryg kaldte folk hende for Krigsbruden, men hun lignede ikke nogen brud. e
Bogen havde et større persongalleri end jeg er vant til, og indimellem skulle jeg lige holde tungen lige i munden for at huske, hvem alle var. Det samme gjaldt de mange perspektiv-skift der er fra kapitel til kapitel. Hvert kapitel er skrevet fra en karakters perspektiv, og i undervejs skifter bogen mellem flere perspektiver end blot Lily og Odile. Derudover er der også en del skift i tid, også for den enkelte karakter. Eksempelvis er kapitel 45 ”Odile 1944” og næste kapitel 46 ”Odile 1989.” Alle disse skift fandt jeg faktisk unødvendigt, da det blot bidrog til at gøre mig forvirret som læser – men det er naturligvis ikke sikkert, at dette vil være tilfældet for andre. Bogen er til gengæld skrevet i et fint og let sprog, som opvejer for de (for mig) forvirrende skift.
Det var, som om livet havde givet mig en epilog.
”Hemmelighedernes bibliotek” er egentlig en god fortælling. Jeg var optaget af begge tidsspor, og fandt det smukt, hvordan Lily og Odile mødes i 1883. Den relation de skaber kan man ikke undgå at holde af. Som læser og bogorm er det svært ikke at holde af Odile, som selv elsker at læse og befinde sig på biblioteket. Fortællingen rørte mig dog ikke i en grad, som jeg havde håbet på. Den tabte min interesse løbende, men den var trods alt god nok til, at jeg læste den til ende. Dermed er ”Hemmelighedernes bibliotek” ikke den bedste historiske roman jeg har læst, men det er bestemt heller ikke den værste. Det er en fin fortælling om livsvalg, familietragedier og venskab.Samtidig er det også en hyldest til alle de bibliotekarer der smuglede bøger under 2. verdenskrig.