Forfatter: Ulf Pilgaard
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivet: 26/8 - 2021
I 2016 udgav Ulf Pilgaard sin anden erindringsroman Mit liv som Ulf. Der var dog noget, som ikke blev vendt: hvordan Pilgaard oplever dét at blive gammel. Den fortælling skal vi dog ikke snydes for, så derfor udkom han d. 26 august 2021 med bogen Hellere halvgammel end helt død. En optimistisk fortælling om, hvordan Pilgaard oplever dét at blive ældre.
“Jeg har haft min tid”
Bogen består af 10 kapitler, som indeholder flere forskellige tanker og erindringer fra Pilgaards perspektiv. Eksempelvis vender han livets venskaber. Han skriver om dét at nå op i en alder, hvor alle ens venner ikke nødvendigvis er her længere og om, hvordan man holder venskaber ved lige gennem et helt liv. Han beretter om hans kærlighedsliv og affærerne, som også var en del af det. Han fortæller om, hvordan han oplevede at miste kærligheden igen ved tabet af familiemedlemmer - først sine forældre og senere sin kone, bror og søn. Om at blive forelsket på ny efter tabet af sin kone. I den forbindelse går Pilgaard til modangreb mod det tabu at folk på Ulfs alder stadig har sex og har appetit på det. Ifølge Pilgaard er sex er et privat emne, men det er samtidig vigtigt, at vi kan tale om det. Det oplever Pilgaard nemlig ikke, at hans generation udøver i det omfang, som man ellers kunne ønske. Pilgaard vender også beretningen mod hans opvækst i et præstehjem og reflekterer i den forbindelse over sit forhold til Gud og tro. Men vigtigst af alt fortæller Pilgaard om
accepten af, at livet ikke varer evigt.
“Jeg føler ikke på nogen måde, at jeg er ved at stille træskoene, men jeg er trods alt holdt op med at sige: “Hvis jeg dør…”“
Fælles for alle kapitlerne er, at de er gennemsyret af en enestående ærlighed. Der er intet, som er pakket ind, og denne ærlighed er med til at gøre beretningen ægte, medrivende og værd at læse. Der bliver ikke lagt fingre i mellem, uanset om det handler om filmroller, han ville ønske han var blevet tilbudt, tanker om hans eftermæle, hans affærer eller oplevelsen af hans søns alt for tidlige bortgang.
“Og jeg må indrømme, at jeg af og til har ærgret mig over, at der ikke har været en rolle til mig”
Bogen er spækket med udvalgte fotos fra Pilgaards liv, hvilket er med til at gøre beretningerne mere levnede og give læseren ansigt på de personer, der bliver omtalt. Nogle passager (især erindringerne) mindede mig om beretningerne fra Pilgaards forrige bog Mit liv som Ulf. Jeg oplevede dog dette som et hyggeligt og nærmest uundgåeligt gensyn, da det også kræver en form for gentagelse at skrive en ny selvstændig beretning om sit liv.
Da jeg nåede bogens sidste kapitler, blev jeg helt rørt. Bogen var alt for hurtigt læst og jeg blev helt trist, da Pilgaards velfortalte beretninger lakkede mod enden. Den fortjener en genlæsning.
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ 6/6
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget / reklame