Search

Glem mig


Forfatter: Alex Schulman Udgivet: 8/10 2021 Forlag: Lindhardt & Ringhof

Glem mig udkom originalt i 2016, men udkom fornyeligt i en dansk oversættelse hos Lindhardt & Ringhof. Bogen er en autobiografi og omhandler Schulmans (på mange måder) problematiske forhold til sin alkoholiske mor. Erindringerne spænder fra barndommen i 1970’erne og 80’erne frem til 2015, hvor Schulman i mellemtiden konfronterer sin mor med hendes alkoholmisbrug og forsøger at få hende i behandling.

Men jeg husker fornemmelsen af at være tæt på hende. En følelse af, at jeg passer ind i hende, at min krop er skabt til at ligge tæt ind mod min mors.

Der er ingen tvivl om, at Glem mig er en yderst personlig fortælling og derfor giver det også god mening, at bogen introduceres med følgende didakation: ”Til mine brødre, Calle og Niklas, med respekt for, at dette er min historie og at jeres kan være en anden.” En, synes jeg, betænksom og sympatisk dedikation, da brødrene meget vel kan have oplevet deres fælles barndom og mor anderledes. Særligt eftersom Schulman har valgt at skrive sin roman med alle personernes rigtige navne. Dette bidrager til at gøre at fortællingen fremstår som et indblik ind i en vaskeægte barndom samt en barsk, men realistisk relation mellem mor og søn, hvilket bestemt har haft indflydelse på min oplevelse af bogen.

Jeg er dårlig til at reparere relationen, men jeg er god til at reparere situationen

Glem mig er min første læseoplevelse med Schulman, men det bliver bestemt ikke den sidste. Med sin åbenhjertelige, men barske fortælling ramte Schulman mig lige i hjertet. Bogen blev en pageturner, som jeg havde svært ved at slippe, men samtidig var det også barsk og hård læsning, da fortællingen har nogle få paralleller til mit eget liv.

Bogen er yderst velskrevet, hvorfor jeg bestemt forstår hvorfor den tilbage i 2017 modtog kåringen som ”Årets bog” i Sverige. Fortællingen er skrevet uden kapiteltitler, men med spring i tid i form af diverse flashbacks, som gjorde, at jeg enkelte gange havde svært ved at orientere mig i, hvor handlingen var på vej hen. Jo længere jeg kom med bogen, jo mere vænnede jeg mig dog til opstillingen og til sidst tænkte jeg slet ikke over det.

Det er så rystende, hver gang det sker, hver gang jeg ser hende vende blikket væk. Når hun lader som om jeg ikke eksisterer, selv om jeg sidder lige ved siden af hende. Det er som at få et stød gennem kroppen.

Glem mig er en rørende personlig fortælling om misbrug, relationen mellem mor og søn og om, hvordan en barndom med omsorgssvigt kan påvirke hele ens liv. Fortællingen sidder fortsat i mig og jeg har allerede anbefalet den til mine nærmeste. En yderst rørende læseoplevelse.


♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

6/6


Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget (reklame).