Unge Astrid er en biografisk film om den svenske forfatterinde Astrid Lindgrens ungdom. Filmen udkom i 2019 ved Nordisk Film med den dygtige Alba August i hovedrollen som den unge Astrid.
I filmen følger man Lindgren i sin ungdom, hvor hun slet ikke har fået efternavnet Lindgren endnu, men bliver kaldt ved sit pigenavn Astid Ericsson. Filmens omdrejningspunkt i primære fokus er en skelsættende periode i Lindgrens liv, nemlig da hun som 18-årig blev gravid med sin gifte chef, forlagsredaktøren på Vimmerbytidningen. Lindgren er vokset op på en præstegård i Vimmerby, hvor kirken og Gud havde en fast plads og derfor var graviditeten bestemt ikke en lykkelig omstændighed. Lindgren føder derfor sit barn i al hemmelighed i København, hvor det er i pleje indtil Lindgrens søn, Lasse, er omkring 2,5 år. Herefter flytter Lasse ind hos sin mor i Stockholm. Lindgren fortæller opdigtede historier for Lasse, og man kan her ane hendes talent for historiefortælling.
I filmen møder dermed Lindgren da hendes barndom er forbi og hun er ung og på vej til at blive voksen og mor. Hun er endnu ikke påbegyndt sin forfatterkarriere, hvilket jeg havde det lidt ambivalent med, da jeg så filmen. På den ene side savnede jeg at se mere om tilblivelsen af alle Lindgrens berømte historier. Eksempelvis, at hun opfandt Pippi Langstrømpe i fællesskab med sin datter. På den anden side kan jeg også godt lide idéen om at se Lindgrens liv før hun blev forfatter. Det siges for eksempel, at Alle vi børn i Bulderby tager udgangspunkt i Lindgrens egen barndom, så Lindgrens opvækst og minder har formodentlig haft stor indflydelse på hendes historier. Derfor ville jeg gerne have mødt Lindgren som barn fremfor som 16-årig.
Filmen begynder og slutter med den ældre Lindgren, som læser breve med tegninger fra sine unge læsere. Undervejs i filmen flettes brevene ind, hvor de bliver oplæst af børn. Dette var også en fin og anderledes måde at illustrere, hvordan Lindgrens oplevelser som ung har haft indflydelse på hendes forfatterskab og hvilken indflydelse hun har haft og hvilket indtryk hun har gjort på mange børn. Dog ville jeg stadig ønske, at filmen startede ved hendes barndom, så seeren fik hele opvæksten med.
Dog var det interessant at få et indblik i et kapitel i Lindgrens liv, som hidtil var ukendt, hvilket det også skulle forblive, hvis man spørger Lindgrens datter (læs mere her).
Selvom man ikke får det store indblik i Lindgrens forfatterskab i filmen, får man et stort indblik i en skelsættende tid i Lindgrens liv, som uden tvivl har haft indflydelse på hendes forfatterskab. Her tænker jeg særligt på, at fortællingerne ofte omhandler et (eller flere) børn, som overvinder noget svært. Døden og ensomheden er også ofte en tematik der er til stede, om det er Pippis mor som er i himlen, eller Emil som sidder alene i brændeskuret. En dyster tematik udadtil, men også et vigtigt tema, som ikke bør skjules for børn.
Alt i alt viser filmen, hvilken fantastisk kvinde Lindgren var. Hvordan hun troede på sine intuitioner og brød med normerne og forventningerne for at skabe sin egen lykke.