Forfatter: Lone Halkjær
Illustrator: Kamilla Heinze
Udgivet: 29/11 - 2022
Forlag: Byens Forlag
Bedømmelse: ♥ ♥ ♥ ♡ ♡ ♡
Den lille fe Ibilil bor dybt inde i den store skov i sit svampehus. Her lever hun en stille tilværelse, hvor hun passer på og hjælper skovens små dyr.
“Jeg passer på alle de små dyr, som bor i skoven. Der er altid en borebille, der har boret sig for langt ind, eller en larve, der har fået et blad galt i halsen.”
Ibilil er ikke en fe i klassisk forstand - hun har eksempelvis ikke tryllestøv som Klokkeblomst. Nej, som mange små insekter, har Ibilil et lille sæt vinger, så hun kan flyve. Hun kan dog ikke trylle og hun er heller ikke i besiddelse af nogle magiske evner. Ibilil er magisk gennem sin personlighed og sin lyst til at hjælpe andre. En lille naturånd.
En dag bliver Ibilil drevet væk af en kastevind, så hun flyver langt væk fra sit trygge hjem i skoven og ender pladask på en grøn græsmark. Da hun lander, slår hun sin fod, og mens hun sidder og har ondt og føler sig allermest fortvivlet og alene, dukker der pludselig et stort fremmed dyr op i det fjerne. Dyret viser sig at være enhjørningen, Fanur, som gerne vil hjælpe Ibilil med at komme trygt hjem igen.
Selvom Ibilil er skræmt af Fanur i begyndelsen på grund af hans store størrelse, opdager hun hurtigt, at der ikke er noget at være bange for. Han kom for at hjælpe og viser sig, at være en rigtig god ven. Fanur er nemlig både lyttende, hjælpsom, betænksom, opmærksom, og nysgerrig på andre omkring ham - allesammen egenskaber, som gør ham til en god ven.
Fanur smiler. “Venner interesserer sig for hinandens liv. Og jeg vil gerne vide mere om dit liv i skoven.”
Relationen mellem Fanur og Ibilil er dermed oplagt til at skabe en samtale med børn om, hvad en god ven er. Det vigtigste og største budskab i bogen er nemlig, at man sagtens kan være venner, selvom man er forskellige - det ydre har ingen betydning, det hele handler om, hvad der er inden i. Og dét der kan virke skræmmende i begyndelsen, kan vise sig slet ikke at være så skræmmende alligevel - Fanur kom kun for at hjælpe Ibilil med at føle sig tryg.
Bogen har nogle fine illustrationer af Kamilla Heinze, der også står bag bøgerne om Sort Hest & Hvid Hest, som jeg har læst med stor fornøjelse. Heinze har sin helt særegne streg, som passer godt til at skabe den smukke, magiske skov, som Ibilil bor i.
Sproget var let, i børnehøjde og bogen kan læses højt for børn fra ca. 3 år og op. Dog synes jeg, at sproget var lidt til den kedelige side for en børnebog. Jeg savnede lidt kreativitet med sproget, som virkelig understregede det magiske univers. Derudover kom det også bag på mig, at bogen endte så brat, som den gjorde. Fanur og Ibilil går hver til sit, efter at Ibilil er blevet fulgt hjem og herefter slutter bogen. Jeg savner noget mere viden om Fanurs liv og “person”. Til bogens forsvar bliver det dog - helt afslutningsvist - nævnt, at Ibilil ikke har hørt noget om sin nye ven: “Jeg har slet ikke hørt noget om, hvad du laver på din flotte mark.” Desuden siger Ibilil også, at Fanur er velkommen til at komme på besøg en dag. Jeg synes det ligger op til, at der kommer flere bøger om Ibilil og Fanur, men hvis ikke, var det en kort fortælling med en brat slutning - lidt ærgerligt.
Alt i alt er Feen Ibilil får en ny ven dermed en lille fin fortælling med et rigtigt smukt budskab.
Bogen er et anmeldereksemplar fra @byensforlag (reklame).