Forfatter: Teis Gjervig
Udgivet: 17/6 - 2021
Forlag: Forlaget Rød Panda
"Sådan er jeg ikke. Jeg er ikke sådan en, der drikker. Lidt måske, men ikke mere end de fleste. Og jeg kan ikke vide, hvad de har været igennem. De var sikkert bare i godt humør. Hvem er jeg til at kaste dom over dem? En arbejdsløs, enlig mand på en ø, hvor jeg ingen kender, der kommer og tror, at jeg skulle være bedre end dem, der altid har boet her. End dem, der hører til."
Efter at have mistet sit job som bibliotekar, vælger Jens at flytte til Læsø for at følge sin forfatterdrøm. En drøm, som dog bliver svær at leve ud for Jens, som plages af en del: En svær barndom, mareridt om hans afdøde farmor, påtrængende spøjse øboere, angst og et voksende alkoholforbrug.
Historien bliver overordnet fortalt gennem en tredjepersonsfortæller, men indimellem får læseren også små glimt fra Jens' egne tanker gennem en førstepersonsfortæller. Dette oplevede jeg som en god kombination, da den skabte afveksling under læsningen og gav mig et indblik i hovedpersonens tanker og følelsesliv.
Under læsningen følte jeg mig yderst velkommen i bogens univers. Jeg kunne nærmest dufte saltvandet fra havet samt røgen og øllene på kroen. Karaktererne var velbeskrevede, og jeg sad undervejs med et klart billede af, hvordan de så ud.
Med bogen fulgte der en pakke snøfler og en lille flaske Rød Aalborg. Det var en rigtig fin detalje, som passer perfekt til bogens handling - de kunne ikke have fundet noget bedre. Antallet af vandglas, som undervejs bliver fyldt til randen med snaps og bælles efterfølgende, kan desværre ikke tælles på én hånd og en snøffel bliver der også nydt hist og her. Tak for dén overraskelse og detalje!
“Der var ikke langt til angst. Men heldigvis kortere til lommelærken. Det var ikke sådan, det skulle være (…) Han havde vidst fortjent en snøffel.”
Da jeg påbegyndte bogen, sad jeg lidt med en Meter I Sekundet-vibe. Begge bøger følger en person, som flytter ind i et lille samfund, og skal forsøge at passe ind uden det store påstyr. Der sker ikke forfærdeligt meget handlingsmæssigt i nogle af bøgerne, men det behøver der heller ikke nødvendigvis. Igennem personernes handlinger og samtaler, får man stort indblik i, hvem de er som mennesker samt en viden om miljøet omkring dem - det er ofte i det små, at man kan se det store.
Gennem få sætninger fik jeg et billede af, hvorfor Jens var endt, som han var: som en alkoholiseret, ensom og arbejdsløs øboer med en forfatterdrøm, som nærmest føltes umulig at realisere. Små glimt fra hans barndom var med til at give et indblik i Jens som person, og uden disse ville jeg have haft en helt anden læseoplevelse uden et reelt kendskab til hovedpersonen.
Fortællingen fremstod en smule meta, da hovedpersonen er forfatter, og at der løbende opstår “stop” i teksten, hvor der kommenteres på skrivestilen. Teksten blev set udefra og kommenteret, hvilket gjorde, at jeg følte mig revet lidt væk fra bogens handling når dette skete.
”Så man det hele oppefra, kunne det minde lidt om et træ, der strakte sig mod himlen, hvis man altså var til den slags maleriske beskrivelser. Han var ikke.”
Du kan drukne på mange måder er en tragikomisk fortælling om ensomhed og angst. Det er en barsk fortælling om kampen for at opnå en drøm på trods. Om triste skæbner og misbrug. Sidst men ikke mindst, er det en hyldest til Læsø. Øen med de mange sten og den fine salt.
En stærk debutroman af Teis Gjervig - tak for læseoplevelsen.
♥ ♥ ♥ ♥ ♡ ♡
4/6
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Rød Panda