Forfatter: Elisabeth Macneal
Udgivet: 27/1 - 2022
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Bagsidetekst:
1866. I en kystby i det sydlige England bor Nell. Hun ser anderledes ud end alle andre i det lille samfund, for hendes hud er plettet af modermærker. De fleste går en stor bue uden om hende, og mange tror, hun er forbandet, selv hendes egen far. Da Jaspers Jupiters Forunderlige Cirkus kommer til byen, bliver Nell kidnappet. Hendes far har solgt hende og lovet Jasper Jupiter hans helt egen leopardpige. Nell føler sig svigtet og forrådt af sin far, men i takt med at hendes popularitet i cirkus stiger, og hun finder venner blandt de andre optrædener og i Jaspers bror, Toby, begynder hun at overveje, om ikke cirkuslivet i virkeligheden er det bedste, der kunne være sket hende. I London beskriver aviserne Nell som verdens ottende vidunder. Folk står i kø for at se showet med Jaspers hovedattraktion: Nell, der flyver oppe under teltdugen højt over publikum. Men tingene kompliceres, da hun får følelser for Toby, for hun er ejet af Jasper, og han har ingen planer om at sætte hende fri.
Det forunderlige cirkus var en historisk roman, som mest af alt var en lærerig og interessant læseoplevelse. Bogen omhandler den unge kvinde, Nell, som vælger at bestemme over sit eget liv og være den, hun er. Hun tager sin fremtid i egen hånd og vælger sig selv og sin egen lykke til.
Jaspers puls stiger i halsen på ham. Snart vil hun være hans. Snart vil han forandre hendes liv, og hun vil blive noget ganske særligt.
Årsagen til, at læseoplevelsen var lærerig er, at den gav mig et interessant indblik i cirkushistorien og hvilke “forunderlige” personer der har levet og hvordan de blev behandlet. Selvom bogens fortælling er fiktiv, bliver der nemlig refereret sande historiske personer og begivenheder og så er Jaspers karakter også inspireret af P. T. Barnum, som var berømt cirkusdirektør i sin samtid. Barnums karriere bliver også portrætteret i filmen The Greatest Showman, dog må man skrive sig bag øret, at Barnum ikke var lige så sympatisk, som han fremstår i filmen. Det er virkelig decideret uhyggeligt, hvordan man ikke så disse mennesker som reelle mennesker, men som genstande, man kunne udstille og eventuelt også udstoppe efter deres død. En behandling som udelukkende bunder i, at disse personer har haft et udseende, som ikke lå indenfor normen.
Bogen gjorde mig også opmærksom på, at samme problematik opstår i nogle eventyr, hvilket jeg aldrig har tænkt over før. Særligt følgende (lidt lange) citat rørte mig:
»Piger bliver belønnet med kongedømmer; deformiteter bliver givet som straf. Den grådige pukkelryggede bliver forbandet med endnu en pukket foran brystet; en ondskabsfuld søster bliver straffet med endnu en næse (...) Hans, der tager sine pigge af. Uhyret, det bliver forvandlet til den perfekte mand. den unge piges hænder, vokser ud igen fra stumperne på hendes håndled. harmonien genskabt, som om det at være almindelig er den bedste måde at findes i verden på, belønningen for deres godhed« (s. 151).
Hendes far solgte hende. Hun et blevet købt som en afskåret viol.
Bevæger vi os væk fra det historiske og faktummet i, at det er en helt fantastisk idé, fangede bogen mig ikke som forventet. Muligvis var mine forventninger for høje, men jeg blev skuffet over, at fortællingen ikke blæste mig bagover og at jeg ikke oplevede bogen som en pageturner. Hvad den præcise årsag kan være, er jeg ikke helt sikker på, men jeg har flere bud.
Fortællingen har en del skift mellem karaktererne (Jasper, Nell og Toby) og deres synsvinkel, og dette blev muligvis for mange skift for mig. I princippet mener jeg egentlig, at bogen sagtens kunne være skrevet fra Nells perspektiv med et enkelt indblik i Tobys liv ved bogens afslutning, men ellers kunne man sagtens have fortalt hele historien igennem hende. Derudover er de to brødre, Jasper og Toby, hjemsøgt af deres fælles oplevelser under Krim-krigen, hvilket kommer til udtryk gennem en del flashbacks. Jeg oplevede dog ikke, at disse flashbacks fremgik direkte, men mere som et pludseligt afsnit midt i kapitlet, hvilket skabte meget forvirring under min læsning. Her krævede det, at jeg koncentrerede mig mere end jeg plejer, hvorfor det også tog længere tid for mig at komme igennem bogen end forventet.
Han smiler bredt, kigger op mod skyerne. "Min Nellie vil sætte byen i brand. Alle vil komme til min forestilling. Det bliver hende, der skaber mig, bare vent og se."
Det forunderlige cirkus er både en sørgelig og smuk fortælling. Den er vigtig, da vi bør have kendskab til de mennesker, som er blevet solgt til cirkusser på baggrund af deres udseende og behandlet som genstande. Selvom bogen ikke fangede mig hele vejen igennem og at flashbacksene var forvirrende for mig, er det stadig en god og velfortalt historie, som jeg vil anbefale.
♥ ♥ ♥ ♡ ♡ ♡
3/6
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget (reklame).
Interessant artikel om de personer, som inspirerede Macneals karakterer: https://www.panmacmillan.com/blogs/literary/elizabeth-macneals-circus-of-wonders-real-people-true-story