Søg

Det brændende blad



Forfatter: Katrine Engberg

Forlag: Alpha Forlag

Udgivet: 11/10-2022

Bedømmelse: ♥ ♥ ♥ ♡ ♡ ♡


 

Bogens bagsidetekst:

“Liv Jensen står ved en skillevej. Hun har sagt sit arbejde op som efterforsker ved Nordjyllands politi og er rejst retur til barndomshjemmet i Rødovre. Hun opretter et privat detektivbureau og flytter fra forældrene ind i underetagen i et hus på Vesterbro, hvor den pensionerede rammemager, Jan Leon, og hans voksne datter, Hannah bor. To mennesker, som deler en sorg.

Mens Liv overvåger potentielle forsikringssvindlere med ondt i ryggen og trang til tennis, drømmer hun om et job i Drabsafdelingen. Indtil den dag hendes ven og mentor, Petter Bohm fra Københavns Politi tilbyder hende en opgave. Gert Linde, beatprovo og kulturjournalist, blev dræbt for tre år siden, og gerningsmanden er aldrig fundet. Sagen er henlagt, men måske kan Liv opklare den, slette minderne fra Aalborg og vende tilbage til politiet igen?

Efterforskningen sender Liv til den jyske vestkyst og tilbage i tiden. Til de mørke kapitler af historien, hvor alle flygter fra noget. Også Liv.”


 

Det brændende blad er første bind i en ny krimiserie om den unge kvindelige efterforsker og privatdetektiv Liv Jensen - og mit første møde med Engbergs forfatterskab. Jeg ved, at hendes forrige krimiserie om efterforskerparret Kørner og Werner var meget populær, og selv skriver Engberg, at hun har “sendt Kørner og Werner på (midlertidig?) pension.” Dermed er hun ikke helt afvisende i spørgsmålet om, hvorvidt der kommer flere bøger til serien senere, og jeg er da også blevet nysgerrig på hendes øvrige forfatterskab efter at have læst denne bog. Dog har jeg den fordel, at jeg ikke lider noget afsavn i forhold til hendes forrige serie. Generelt er jeg bare ikke den store krimilæser, og selvom jeg har haft flere på min tbr-liste, har jeg aldrig fået læst en decideret krimiserie før.

Daniel ser ned på de tørre blade, som knitrer under skoene. Det eneste pæne par, han ejer. Han har altid vidst, at han ville dø før tid, bare ikke hvordan.

Bogen er en klassisk who-done-it krimi, som vi kender den bedst. På den måde er idéen ikke original, men jeg har personligt heller intet imod den klassiske nordic noir, selvom jeg ved, at det er en udskældt genre. Det brændende blad skiller sig dog også lidt ud ved at have et historiske spor (som foregår i 1943) med, hvilket mindede mig om de historiske romaner, jeg ofte læser. I begyndelsen fandt jeg flashbackene til 1943 forvirrende, da jeg ikke kunne se, hvilken relation de havde til resten af fortællingen - jeg blev dog klogere da jeg nåede længere i min læsning. Dog oplevede jeg desværre en del forvirring undervejs, og jeg ved ikke, om dette skyldes et knudret plot med mange karakterer, eller at jeg er ny i genren. Uanset, måtte jeg i hvert fald lige genlæse nogle kapitler - særligt ved plottets klimaks - for at være sikker på, hvad der helt præcist var sket, og hvordan det hele hang sammen. Jeg har senere ræsonneret mig frem til, at en del af min forvirring kan skyldes, at jeg desværre fandt selve plottet en smule urealistisk. At karaktererne, vi møder i bogen, alle har forbindelse til mordene på kryds og tværs, og at dette er fuldstændig tilfældigt, virkede lidt for søgt til min smag. Dette betyder ikke, at jeg ikke fandt handlingen spændende - tværtimod. Jeg havde på ingen måde regnet plottet ud og læste nysgerrigt videre.

Liv kørte op ad den stejle rampe og ind på færgen med trætheden værkende i kroppen. Om det var flyttekasserne, løbeturen eller tanken om Nordjylland, der tyngede, var hun usikker på, men da hun dumpede ned i en af båsene foran cafeteriet, var hun klar til at tage en lur lige dér på den polstrede bænk.

Udover en spændende - omend til tider lidt forvirrende - handling, indeholder Det brændende blad en klar samfundskritik, som lurer under overfladen - uden at bogen dog går hen og bliver decideret politisk. Bogen berører eksempelvis emner som racisme, mangler hos psykiatrien og den danske småborgerlighed, som vi kender den bedst. Selv skriver Engberg, at bogen er en fortælling om flugt og forsoning, og dette kan jeg kun nikke genkendende til. Historien gemmer på så mange detaljer, og alt er gennemtænkt fra Engbergs side - lige fra inddragelsen af hendes egen familiehistorie til fiskestemplet på bogens første side, som stammer tilbage fra Engbergs farmor og farfars guldbryllup. Jeg elsker når det fremgår så tydeligt, at forfatteren har været grundig i sit forarbejde og gjort sig umage for at skabe en god læseoplevelse. Historien bringer læseren fra Aalborg til København og herfra til den jyske vestkyst, hvilket var sjovt for en nordjyde som jeg, der (endelig) kunne opleve at have kendskab til de destinationer, der blev nævnt i bogen.

Hun gik nordpå langs vandet. Sandet var groft og fugtigt, og hun kunne mærke sine tunge trin i haserne og bagpå lårene.

Jeg skiftede mellem fysisk eksemplar og lydbog i min læsning, og det fungerer ofte superfint for mig, da jeg godt kan lide at færdiggøre en roman forholdsvist hurtigt efter jeg har påbegyndt den. Til mit store held var det Iben Hjejle, som var oplæser af denne bog, og hende havde jeg tidligere gode erfaringer med. Undervejs i læsningen af Det brændende blad fik jeg Dicte-vibes, og her er jeg efterfølgende blevet i tvivl: var det handlingen og hovedpersonen, der mindede mig om Dicte eller var det fordi Iben Hjejle, som spillede Dicte i tv-serien, var oplæser? Jeg er ikke kommet frem til svaret endnu. Når alt kommer til alt er svaret også irrelevant, for jeg havde en fin læseoplevelse uanset.


Jeg oplevede dermed Det brændende blad som en god, middelmådig læseoplevelse. Til tider fandt jeg handlingen en tand forvirrende, hvilket der kan være flere årsager til. Dette har dog ikke haft indflydelse på, at jeg glæder mig til at læse mere om den seje Liv Jensen og hendes spændende arbejde i de kommende bøger i serien. Jeg skal læse mere af den dygtige Engberg!


Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget (reklame).