Forfatter: Sarah Jio
Udgivet: 2019 (på dansk)
Forlag: Gads Forlag
Vurdering: ♥ ♥ ♥ ♥ ♡ ♡ - 4 ud af 6
Bagsidetekst:
Caroline vågner på et hospital i Paris, men husker intet. Hun er forvirret over at få at vide, at hun i årevis har ført en ensom tilværelse i en herskabelig lejlighed i Rue de Cler. Langsomt vender hendes hukommelse tilbage, og vage minder om en mand og et barn dukker frem af tågen. Hun forsøger at få styr på sit liv, men hun har en fornemmelse af at være i fare. Et spirende venskab med en kok i nærheden af hendes lejlighed får dog ledt tankerne bort fra fortiden, og det samme gør et gammelt mysterium.
I det naziokkuperede Paris forsøger en ung, jødisk enke ved navn Céline at skabe en ny tilværelse for sig selv. Hun arbejder i sin fars blomsterbutik og håber at finde kærligheden på ny. Men da en tysk officer får et godt øje til hende, bliver hun tvunget til at spille et farligt spil for at beskytte sine nærmeste, ikke mindst det menneske hun elsker allerhøjst: sin datter.
De to kvinders liv er forbundet på overraskende vis, og deres historie væver sig sammen til et forførende drama om menneskets styrke, en mors kærlighed og ikke mindst evnen til at tilgive.
Alle blomsterne i Paris er et klassisk eksempel på en historisk roman når de er bedst. Vi møder to kvinder i hvert deres tidsspor: Céline i 1943 og Caroline i 2009 - begge bosatte i Paris. Kompositionen med de to tidsspor er sammen med Anden Verdenskrig typisk for historiske romaner, men ikke desto mindre, synes jeg aldrig at bøgerne er ens. Hver bog har sin særegne fortælling, som gør netop dén unik.
Som bagsideteksten fortæller arbejder Céline med sin far i deres blomsterbutik. Céline er enke og nyder tilværelsen i Paris med sin datter og far. Da det kommer frem, at Célines far er af jødisk afstamning, bliver familien splittet ad. Céline og datteren, Cosi, ender det værste sted muligt: underlagt en sadistisk nazist. Sideløbende har vi Caroline, som også bor i Paris. Efter en trafikulykke vågner hun op på hospitalet, og aner ikke hvem hun er. Langsomt bliver hun klogere på sig selv og det liv hun havde engang, og ved bogens afslutning bliver Céline og Carolines skæbner også flettet sammen. Igen, dette er ikke hverken unikt eller nytænkende, men det fungerer og fortællingen var god.
Panikken skyller ind over mig, overvælder mig. Jeg har to muligheder: dreje til venstre og køre direkte ind i moren med den lille pige eller dreje til højre og køre direkte ind i lastbilen. Jeg drejer til højre.
Undervejs i min læsning skiftede jeg mellem mit fysiske eksemplar og lydbog, og jeg kan bestemt anbefale bogen som lydbog også. Bogen er skrevet i et let sprog, som gør den hurtigt læst og der er næsten efterladt cliffhangers ved hvert kapitels afslutning. Bogen er dermed en sand pageturner og indeholder alt fra romantik til sorg - og så er den spækket med spænding. Alle blomsterne i Paris er ikke den bedste historiske roman jeg har læst, men det er bestemt heller ikke den værste. Jeg nød læseoplevelsen, og derfor får den også mine varmeste anbefalinger.
... og i øvrigt: er det ikke det smukkeste bogomslag nogensinde?